Artikel arkiv




Premierekonkurrencen 2014
Tekst af Niels Larsen
Vi havde en kold men hyggelig premierekonkurrence den 18. januar. Vi var den sædvanlige lille flok og vejret taget i betragning, kom det ikke bag på os.
Niels var der ikke fra starten, hvor de andre blev enige om at spise kagen og drikke en kop kaffe inden fiskeriet, da vejret ligesom ikke rigtig var på vores side, og vi vidste ikke hvor lang tid vi ville holde ud.
Peter gik ned på Kirkestykket, hvor han fik hug på fluen, men fisken vandt. På Fengers Styk fik Leif og Kristian Reinau og Claus. En halv time senere sluttede Niels sig til Fengers-holdet. Efter lidt tid kunne Leif ikke klare kulden længere og tog hjem. Inden han nåede at køre havde hans søn Kristian fangen et havørred på 41 cm. Fisken huggede på en rød spinner på det yderste af Fengers Styk.
Claus så en større havørred øverst på Fengers og midt på stykket mener Niels, at have set 2 ørreder, der skød over åen i en voldsom fart.
Da vi 3 kig op mod bilerne mødte vi formanden, som ville over til os for lige at snakke lidt. Han nåede kun lige et par kast inden han skulle hjem.
Kassereren nåede aldrig op til os. Han måtte give fortabt i snemasserne omkring Rold. På vej hjem var Niels ved at måtte mavelande i en grim omgang fygesne. Men alle kom hjem igen i god behold.

Besigtigelse af Lindenborg Å
Tekst af Finn Sivebæk - DTU Aqua
Besigtigelse af Lindenborg Å med henblik på at vurdere leve- og opholdssteder for ørred i hovedløbet
 
Den 30. august 2012 blev der foretaget en besigtigelse af hele vandløbsstrækningen fra Buderupholm til Ny Kærvej. Besigtigelsen foregik fra kano og der blev målt ilt og temperatur og lokalisering af potentielle gydeområder blev fastlagt med GPS. Formålet med besigtigelsen var at vurdere om der var potentielle leve- og opholdssteder for opgangs havørred.
 
På baggrund af besigtigelsen er strækningen vurderet som velegnet som leve- og opholdssted for ørred, både ungfisk og fisk på gydevandring. Strækningen indeholdt kun et potentielt gydeområde som tillige havde en meget begrænset arealstørrelse på kun ganske få kvadratmeter.
 
For at en vandløbsstrækning skal kunne fungere som et egnet levested for opgangsfisk, udenfor selve  gydesæsonen, så skal der være egnet skjulesteder i form af overhængende  grøde, træ og underskårne brinker samt dybere høller. Alle disse forhold blev fundet på den besigtigede strækning og den nuværende praksis for grødeskæring vil tillige tilgodese, at der med tiden bliver bevaret og genskabt sådanne fysiske forhold.
 
Den nuværende praksis for grødeslåning var udført således, at man over tid fremmer både en naturlig grødesammensætning samt genskaber en mere naturlig vandløbsprofil – dette vil samlet set bidrage til at vandløbet opretholder og forbedre fiskens muligheder for at finde egnede levesteder. I forbindelse med besigtigelsen kunne man observere, at grøden bliver bevaret i inder svingene og slået i ydersvingene. Strømrendeskæring er foretaget i en relativ smal strømrende, hvor sumpvegetation skæres i bund.
 
I forhold til tidligere var det bemærkelsesværdigt, at bunden nu stort set er fri for bundslam, idet en ren bund træder frem med en naturlig og ren substratsammensætning uden slamaflejring.
Med hensyn til temperatur og ilt blev der målt værdier som er normale.
 
Kantvegetionen ved åens brinker og stier var stort set upåvirket at færdsel, hvilket tyder på, at fisketrykket er lavt.
 
Ved besigtigelsen blev der konstateret, at de fysiske forhold er egnet som leve- og opholdssted for ørred på niveau med andre danske vandløb hvor der er en god og sund selvreproducerende ørredbestand.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]



Match fiskeri
Tekst af bestyrelsesmedlem Andreas Reinau
Nu har jeg efterhånden skrevet lidt hist og her i Plukfisken om mine aktiviteter indenfor medefiskeriets kunst. Derfor syntes jeg det vil være en god ide at lave en serie fra og med dette nummer af Plukfisken, om forskellige typer af medefiskeri.
Som leder af medeudvalget, vil jeg desuden prøve i år at få afholdt et par ture, hvor vi kan komme ud og prøve de forskellige metoder beskrevet her i Plukfisken.
Jeg vil starte med det såkaldte matchfiskeri eller flådmede, som det er mere kendt under. Vi kender vel alle det oprindelige flåd, eller som det jo hedder, en Prop! Den gode gamle rød/hvid flamingo eller kork prop er faktisk et meget simpelt flåd. Problemet med dette er bare, at før det ryger under overfladen og vi kan se der er bid, skal fisken hive rigtigt meget, da proppen har stor opdrift. Derfor bruger medefiskere gerne andre typer flåd, hvor fisken på ingen måde skal trække lige så meget før flådet går under (eller op), og vi kan se der er bid. Nå, men lad os starte med flådet (se billede th.), til klassisk medefiskeri efter alle mulige forskellige typer medefisk er en god klassiker en almindeligt langt slankt medeflåd, såsom det klassiske Drennan Crystal Waggler. Der findes utroligt mange forskellige typer flåd til forskellige typer flådmede, såsom Sliderflåd til langdistance fiskeri på dybt vand, Stickflåd til matchfiskeri i strømvand osv. Men så fancy er det heller ikke, langt de fleste fungere efter nøjagtigt samme principper, så hvis man kan en af dem, kan man i teorien også de andre. Men dette gør ikke en til ekspert i det hele, og hvis man skal mestre alle typer matchfiskeri er det en overvældende opgave.
Hvis I nu bare gerne vil ud og hygge flådmede efter nogle medefisk såsom skaller, brasen og karusser er her en lille gennemgang af måderne dette kan gøres på. Tag jeres ganske almindelige relativt lette spindestang (den må god være lidt lang, fra 9 fod og opefter, da det ellers kan være svært at styrer linen), et nuttet lille spindehjul fyld med en relativt tynd line, gerne omkring 0,18-0,20. Tag et flåd som Crystal Waggleren, som kan købes overalt. Kør flådet på linen og lås det fast enten med små splithagl, købte flådstop, eller hvis det skal være rigtigt god et flådfæste (de kan være lidt svære at få fat i). Vej flådet ned, så kun toppen er over vandet (den kan være røde, gule, lilla osv.) Dette gøres med splithagl spredt ned at linen, de tungeste tættest på flådet og så mindre og mindre ned af linen, her er der lige så mange muligheder, som der er fiskere. Det kommer helt an på situationen, man kan generelt sige, at man gerne skal ende med at krogen er på bunden eller lige over bunden, men hvordan den kommer derned kommer an på fisken, man gerne vil fange. Hvis vi snakker store fisk såsom sudere, karper og brasen skal den oftest direkte til bunden, altså må haglende godt være samlet midt på linen, og kun lidt tæt på krogen så den kommer direkte til bunden. Skaller, f.eks., vil gerne tage agnen midt i vandet derfor kan det være en fordel at sprede haglene mere ud langs linen, så krogen daler igennem vandet. Krogen og agnen skal gerne være relativt lille men selvfølgeligt tilpasset fisken, der ønskes fanget. Dette vender vi tilbage til i senere afsnit, men brug bare en krog omkring størrelse 10 til at starte med. Dog kan man sige, at der er ingen grund til at gøre det hele mere kompliceret end nødvendigt, og en majs, orm, melklister og maddike fanger rigeligt med fisk. Nu er det bare at komme af sted ud til vandet. Sætte det hele sammen, finde dybden (vender vi også tilbage til), men det er ikke svært med et flåd. Kør flådet op at linen indtil det ikke længere står perfekt, så ligger det nederste splithagl på bunden, og kør så flådet op indtil det passer med at blot krogen er på bunden – eller lige over. Sæt agn på krogen, kast ud og læn dig tilbage i stolen, og så skal du forhåbentligt ikke vendte længe før flådet forsvinder, og du kan sætte krogen i en stor fisk. Suder fiskeri, f.eks. en lun sommer morgenstund med flådspidsen lige ved siden af nogle åkander, massere af bobler der viser at suderne æder, og så forsvinder flådet! Det er livet!!

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]



Laksetur til Storåen
Tekst af bestyrelsesmedlem Anders Christensen
05-04-10
Vi var 4 mand ved Storeåen her i påskeferien til lakse premiere: Frederik, Knud, Thomas og undertegnede. Vi havde et rigtigt godt fiskeferie og kammeratskab - og alt Knuds gode mad :-D kanon
Allerede den 1. april ved 10-tiden havede jeg held til at fange min første danske laks. En kanon fisk på 9 kg fordelt på kun godt 90 cm. Den var stålblank og med langhalede havlus. En virkelig drømmefisk, som jeg ikke kunne nænne at slå ihjel, så den kom forsigtigt ud igen. Så kan den fortsætte op mod gydebankerne :-)
Vi fangede ikke flere laks på turen trods en ihærdig indsats, men vi er enige om, at vi prøver igen så snart vi kan komme af sted.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]



Stram line i Ryå
Tekst af Kasserer Knud B. Jensen
21-02-09
Jeg blev ringet op af Andreas Reinau fredag aften, hvor han spurgte, om jeg ville vise ham, hvor det var i Ryå, jeg fangede brasner.
Jeg blev hentet af Andreas og Leif ca. kl. 9.00, og turen gik til katbroen. Vi fik rigget til, Leif med prop og orm, Andreas og jeg med jig. Leif startede der hvor vi parkerede, vi andre to gik ned til strykket. Jeg viste lige Andreas hvordan man bruger jigen efter brasner. Jeg gik derefter vidre til næste standplads,
I 2. kast fik jeg en på ca 2 kg som røg af, da jeg skulle nette den. Andreas mærkede en del, men kunne ikke rigtig kroge dem. Efter en times fiskeri kom han og spurte, om han kunne låne en af mine jigs, og det fik han love til. Andreas forsatte ned af, og jeg blev for jeg hade haft krogen i en 3,5 til 4 kg, men der var dødt. Jeg blev ringet op af Andreas. Han havde fundet flokken. Jeg gik derned og gik lidt opstrøms igen. Så gik der ikke længe ind Andreas kunne høres. Han havde fanget en gang bifangst - en rigtig flot gede på 4,5 kg og 80 cm. Jeg tabten en brasen på ca. 3 kg, da den skulle nettes. De var lidt træge i dag, men vi fik 2 hver.
Vi vendte lige jernbanebroen en halv time, men ingen fisk. Leif kunne heller ikke lokke nogen på ormen. Sneen var ved at tage til igen, så kørte vi hjem, kl var også gået hen og blevet 15.00.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]



Put-tur med masser af fisk
Tekst af Kasserer Knud B. Jensen
07-02-09
Jesper og Knud på slap line i Medestedet P&T. Det blev til 3 bækørreder på Trutta og 1 regnbue på powerbait samt 1 regnbue på powerorm til jesper,
Jeg fik 10 bækørreder på flue, hvor de 2 var fejlkroget så 8 stk. til mig på sort Montana. Den største på 2,447 kg. og 58 cm. Så fler 3-4 kg bækørreder med svamp svømme rundt langs kanten.
Så af hensyn til de andre fisk røg de 2 fejlkroget også med til røgeren, så de ikke også udvikler svamp.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]



Grænlænder tur til Lerkenfeld Å
Tekst af Kasserer Knud B. Jensen
31-01-09
Havde aftalt en tur til Lerkenfeld Å med Jesper. Han ankomt til Vangen uden rundstykker,
så han måtte ned efter nogen. Efter morgenmaden var fortæret, kørte vi til Lerkenfeld Å. Vi var der nede ca. kl. 08.00. Vi fik rigget til og det varede ikke længe inden jeg fik en grøndlænder på 45 cm, men den var mager, og den var ikke et billed værdig, så den blev genudsat. Lige inden Bellos sving fik Jesper en pæn lille regnbueørred på 40 cm 665 gram. Lige efter Bellos sving fik jeg en regnbueørred på 39 cm og 559 gram. Vi havde til samme ca. 12 regnbure fra ca. 250 gram og op til 665 gram, samt 7 grøndlændere, og kun den ene over målet. Det hele er fanget på medefiskeri med prop på ca 3 1/2 time. De 2 størst regnbueørreder er hjemtaget til spisning.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Vinter Put and Take
Tekst af Kasserer Knud B. Jensen
18-01-09
Så er den gal igen. Det blev til 10 regnbueørreder til 2 mand fra cirka 1 kg og op til 4,45 kg i Serritslev Fiskepark, delt lige 5 til hver da, Jesper på den sidste halve time fik 3 på land.
Jesper rendte også med dagens største på 4,450 kg og 67cm. Min største fangst kunne lige snige sig op på 3,335 kg og 60 cm. 8 af regnbueørreder fanget på trutta, og 2 af de mindre blev fanget på power bait. Der var nok lidt regn og vind, med det var nu en god dag ved putten.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Lige lidt fra Ryå idag
Tekst af Kasserer Knud B. Jensen
10-01-09
Var taget en tyr i RyÅ med Jesper Mølholt vi kørte først til jernbanebroen, men der holdt 4 biler,
vi gik ned og kigge med det var ikke store fisk de fik på land, så vidre til brasen-land,

Vi fik rigget til og gik de ca. 500 meter ned før vi begyndte at fiske Jesper mærkede fisk i første kast en brasen på lidt over kiloet. Lidt efter fik jeg en på 1,601 og 54 cm, og der efter fik Jesper en på 2,118 og 57 cm jeg fangede yderlig 2 brasner først en på 2,300 kg og 58 cm derefter en til på 2,207 kg og 58 cm. Og vi fik lidt brasner hver under de 1,5 kg og så fangede jeg dagens største på 2,433 kg og 59 cm. og vi var nået ned i det eneste rigtige sving, der er på strykket. Her var der lidt fisk, men ikke med nogen størelse på, så vi gik op til vejen og gik tilbage til bilen. Derefter kørte vi ned til Jernbanebroen i en time, hvor Jesper fik en enket skalle men eller dødt.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Ryå fisker forrygende!
Tekst af juniormedlem Andreas Reinau

Har igennem det sidste årstid hørt gode rygter om aborre i Ryå, på et par steder, om vinteren. Efter en meget mislykket og meget kold tur sidste år havde jeg dog næsten tabt troen, men vi havde åbenbart fisket det forkerte sted, fik jeg opklaret i løbet af det forgangne år. SÅ sidste lørdag af sted til det nye sted, først lidt jig-fiskeri, jubii nu igen, absolut intet. Men hva’ så, jeg er jo heller ikke den store jigger, tænkte jeg. Så direkte skift til levende mini skalle/brasen på bunden med lettere bundstang. Jeg lagde fra land med at scoope en 10 skaller fra land med mit karpenet, nu da jeg stadig ikke havde den store tiltro. Men det skiftede hurtigt.

Første kast nåede jeg knap og nap at placere stangen i stangholderen før toppen smækkede tilbage og jeg gav tilslag; straks besvaret med tunge rusk i enden af linen, 1 stk. aborre 875 g. og ca. 36 cm. Jubii ny pr. Nyt kast, og så skulle jeg jo lige skrive sms om den nye pr., men nej nej det syntes Ryå ikke, igen omkring 10 sek. før næste tilbageslag i stangen og nye tunge rusk, sådan fortsatte det i ca. 5 timer. Opgørelsen af fangsten var vel omkring 25 fisk med et gennemsnit over pundet, alle sammen genudsat, undtagen den sidste (og dagens mindste) på omkring 300-400 gram, som blev stegt, lige da vi kom hjem. Sådan en aborre smager nu ganske fortræffeligt.

Fiskeriet sløvede lidt af, da vejret blev virkeligt koldt lige pludseligt omkring klokken 15:00, men da blev det også så koldt, at mit net frøs fast til afkrogningsmåtten. For øvrigt nåede jeg i vandet tre gange efter levende madding, jeg fik vel brugt en 50 stykker! Omkring nu har du vel lagt mærke til jeg ikke skriver præcist, hvor det var jeg fiskede, og det får du ikke af vide ;) Men spørg bare, og du få svar…

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]





DM i medefiskeri
Tekst af juniormedlem Andreas Reinau

I weekenden den 15.-16. sep. var jeg, som det står lige nu på forsiden, til DM i medefiskeri. Jeg fiskede for Odense Sportsfisker Klub (OSK), hvor jeg også er medlem. OSK deltog med to hold, og jeg var på hold nr. 1. Fiskeriet foregik i Ringebæk Sø ved København, og der skulle vi være allerede klokken 09:00 lørdag morgen. Jeg skulle derfor senest være i Odense klokken 06:15. Jeg var der klokken 06:00, men jeg stod da også op klokken 02:30. "Hvad gør man ikke for at komme ud og fiske?" Vi nåede til Sjælland til tiden, kom over broen med vores anhænger, selvom den var lukket for lette køretøjer. Håber ikke de mente at anhængere var lette.

Lørdag
Der var lodtrækning, og jeg fik plads 2 i sektion A. Fiskeriet skulle starte klokken 12:00, men det blev rykket frem til klokken 11:30. Fiskeriet var meget svært med en strid sidevind på min plads, mens resten af sektionerne, 4 i alt, havde en meget strid modvind med knæhøje bølger. Man blev nødt til at stå ude i vandet for at kunne fiske, i løbet af dagen var der da også en fra OSK’s andet hold der faldt og gik helt under. Han måtte kravle i land.
Jeg fangede 3 kg lige ud, hvilket række til en 2. plads i min sektion. Fiskede kun bund begge dage. Det fik jeg så 2 point for, første pladsen fik 1 osv. sådan er det i alle sektioner.

Søndag
Om søndagen gik det knap så godt. Jeg fangede lidt mere 3,1 kg (deri blandt en enkel brasen), men det rakte kun til en 5 plads. Så alt i alt fik jeg 7 point. Det gælder om at have færrest points, når konkurrencen er slut. Mine 7 point rakte kun til en placeringen over 10’ende (over plads 10 blev de ikke talt op). Jeg var den anden bedst placerede OSK’er og holdmæssigt blev vi nr. 4. Vi slog det andet hold fra Fyn der deltog - vores evige modstander Nyborg. Ud over dem var der i alt 6 hold. Individuel DK mester blev en fra Sorø, og de næste mange pladser fik de to hjemmehold fra Ishøj Sportsfiskerklub. Problemet, og det var også det eneste ud over vejret, var at brasenerne ikke gad lege med. Der var en enkelt der fik gang i dem og han fangede vist omkring 15-20 kg! Normaltvis er brasenfiskeriet i disse søer RIGTIGT godt, med mulighed for over 100 kg. på 8 timer. Som Arnold Schwarzenegger ville have sagt ”I’ll be back!” Men alt i alt en meget hyggelig weekend med bl.a. en fed fællesspisning lørdag aften.
Se også pointskemaet: Pointskema

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Fakta om fisk - Græskarpen
Tekst af Niels Larsen - bestyrelsesmedlem

Græskarpe: Eng.: Grass Carp, latin: Ctenopharyngodan idella
Familie: Karpefamilien
Danmarksrekorden: Rekorden er 16,300 kg fanget af Jesper Eriksen i Privat sø 06/08-2005
Se foto af fisken.

Ligesom alle andre karper så er Græskarpen indført til Danmark, og kommer oprindeligt fra Kina. Græskarpen adskiller sig ved ikke at kunne reproducere naturlig i Danmark, hvilket er ret uhensigtsmæssigt, fordi de er svagere end fx skæl- og spejlkarper. Svagere fordi de bl.a. ikke tåler alt den tumult, som opstår ved et netning og genudsætning. Et mistet skæl kan fx nemt sætte sig til infektion. Problemet med græskarper er, at de ikke altid fighter sig trætte ude i vandet. Det betyder, så at fighten til tider først begynder på land under krogløsningen, og det kan i høj grad skade fisken senere hen. Så hvis du får en græskarpe på krogen, så husk at den skal fightes træt nede i vandet og genudsæt fisken så skånsomt som overhovedet muligt.

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]





Geddepremiere, snart
Tekst af juniormedlem Andreas Reinau

Så er det nu, grejet skal gøres parat, top trimmes og pakkes. Nu er der under en uge til geddepremieren, denne fascinerende jæger, kaldet Ezox lucius, har nu haft fred i en måned, og nu er den snart frisk igen ovenpå gydestrabasserne. Faktisk er den meget sulten.

Gedden har som tidligere nævnt gydt, og dette har foregået helt inde på det meget lave vand. Derfor er de stadig derinde, så det er her, man skal jage dem. Dette fiskeri lægger op til det meget spændende spot/overfladefiskeri. Her kunne man meget praktisk bruge en overfladewobler, f.eks. en Rapala skitter pop. Fisk den langs siv kanter og udhængende træer, det er dødeligt! Det lave vand ligger også op til den fremstormende geddefiskemåde: fluefiskeri. Her kan man også bruge overflade flue. Eks. en muse look-alike, en lille godbid til en sulten gedde.

Selvfølgelig duer den gamle død skalle/død agn på bunden da også, men det andet er da mere aktion præget.

Vi som SLF medlemmer har mange muligheder for at komme ud og lufte geddegrejet. Vi har to moser: den i Svenstrup og den ved Biersted (se kort andet sted på hjemmesiden). En anden gratis mulighed for at få en rigtig pæn gedde er Hornum Sø. Så husk stålforfangene og kom af sted på tirsdag den 1. maj.  

[Tilbage til indholdsfortegnelsen]





Flot aborrefangst i søen i Svenstrup
Tekst af juniormedlem Andreas Reinau

Lørdag den 14. oktober, var jeg og min far, Leif Reinau, ovre ved gedde søen i Svenstrup. Det var egentligt meningen, at vi skulle have fisket i Guldbækken, som løber lige uden om søen, men det opgav vi, da vi så hvor lidt vand der var i den, og hvor mange træer, der vokser langs.
Vores valg om at gå ind til søen i stedet for blev da også hurtigt belønnet. Min far riggede til med prop og orm, og lige da han havde kastet ud, forsvandt proppen, og han fik en aborre på ca. 250g og ca. 20 cm med op. Før jeg nåede at rigge til havde han fanget en til, som var lidt mindre. Men så overtog jeg også hans plads. Samme historie igen, bortset fra at denne gang var det en aborre på 500 g. og ca. 25 cm. (Ny PR). Den fightede ganske godt på min UL stang. Derefter huggede aborrerne som gale, men dog ingen ligeså store. Vi fangede også et par skaller. 
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Grødeskæring i 2006 (Mail fra NJA til SSL)
mail fra Peter Munk Andersen, Driftsleder i Naturkontoret v/ Nordjyllands Amt

Kære SSL

Grødeskæringen vil i denne sæson blive justeret ind, så vi så vidt muligt kan imødegå de konstaterede iltproblemer i åen. Opgaven bliver at forhindre grøden i at hæve vandspejlet så meget, at der bliver afløb over den lave eng oppe ved Gravlev.

Fra og med anden skæring forventer vi at slå et skår fra Martin Hansens spang, og så langt nedstrøms som det er nødvendigt for at holde vandet igang og få grøden drevet videre. I må derfor regne med forstyrelser i fiskeriet på hele strækningen fra Martin Hansen Spang ved Gravlev og til fjorden når vi skærer. Til gengæld regner vi så med, at fisk og smådyr får det bedre i perioderne mellem vores skæringer. Strømrenden bliver fra Martin Hansens Spang til Håls skåret smalt for at vi kan få de gode vandløbsplanter tilgodeset i siderne.

Situationen lige nu er rolig. Der er ikke meget grøde opstrøms Håls og nedstrøms er mængden moderat. Vi skærer derfor som "normalt" i næste uge.

Vi følger naturligvis åen frem til næste skæring som forventes at falde sidst i juli. Alle observationer I gør jer, der kan være relavante for vores grødeskæring mv. er velkomne.
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Resumé af NJA's nyhedsbrev fra juni vedr. iltsvind
Resumé af Niels Larsen - bestyrelsen

Iltsvindet, der har ramt Lindenborg Å hver sensommer siden 2002, har nu fået en forklaring. Iltsvindet opstår, fordi åens vand i perioder løber ind over en eng ved Gravlev, som fjerner ilten fra åvandet. Forfatterne til rapporten peger også på andre faktorer, der medvirker til at forstærke effekterne af iltsvindet:
• grødevækst og ringe fald er med til at stuve åen op og bremse geniltning
• vand fra Gravlev Sø siver til åen og afiltes undervejs

Bag problemerne i Lindenborg Å ligger mange års dræning og dyrkning i Gravlev-dalen. Engene har sat sig, så åvandet nu nemmere oversvømmer dem. Da afvandingen stoppede i 1990'erne genopstod en række fugtige engområder. Våde enge er ikke i selv et problem, men bliver det, når åens vand som følge af sætninger forsvinder ind på engen.

For at afhjælpe problemet har amtet besluttet, at der skal skæres grøde i en strømrende op til Gravlev og Lille Blåkilde. En mere gennemgribende forbedring kommer forhåbentlig fra 2007, når Buderupholm Statsskovdistrikt gennemfører et naturgenopretningsprojekt i Gravlev-dalen. Et led i dette projekt er at lave et afløb fra Gravlev sø, så det rene og iltrige vand i søen kan løbe direkte til åen.
[Læs hele nyhedsbrevet her]
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Gylleudslip - Ingen døde fisk
Tekst fra nyhedssiden af Niels Larsen - bestyrelsesmedlem

01-05-06: Aften-natten til den 28. april blev der pumpet 1 million liter grisegylle ud på en mark nær Lindenborg Å, fordi en pumpe kørte ved en fejl. Landmanden kontaktede amtet samt Buderupholm Dambrug, som lukkede for indtaget af vand fra åen. Citat Per Bendixen NJA 28-04-06: "Åens tilstand er ok, ingen døde fisk, alle insekter, laver, tanglopper m.m lever og så gør fiskene det også."

Den 29-04-06 afholdt vi Åens dag og ved den lejlighed, kunne vi konstatere, at vandet allerede er blevet klart, hvor det i går var helt sort. Iltmålingerne har også været helt i top under hele forløbet. Vi har ikke opserveret døde fisk i åen.

15-05-06 Der er fanget fisk efter udslippet.

Læs mere på Sportsfiskeren.
Læs mere på SSL
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Referat af generalforsamlingen 2006 (fra Plukfisken nr. 1 2006 side 8)
Referant: Niels Larsen - bestyrelsen

Generalforsamlingen 2006 blev afholdt Ovenpå Biblioteket torsdag den 5. januar 2006 kl. 19.00

1 Valg af dirigent
Formanden bød velkommen til de ca. 21 fremmødte, og foreslog den tidligere formand Ebbe Hansen som dirigent. Ebbe blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt via den lokale dagspresse den 14. december og gennem medlemsbladet Plukfisken, og gav ordet tilbage til formanden.

2 Formandens årsberetning
– Michael Amstrup lagde ud med det oplagte faktum at året 2005, ikke var særlig godt fiskemæssigt. Det eneste positive må være, at det næsten kun kan blive bedre fremover.
– Juniorafdelingen har gjort et stort stykke arbejde, dog uden særlig stor fremmøde. Det kan måske hænge sammen med at foreningen ikke har så mange juniorer at tage af.
– VPU har brugt en del tid på at præcisere de forskellige stykker fiskevand, hvilket faktisk er et stort stykke arbejde.
– Vi må ikke længere bare lave broer, som det passer os. Nordjyllands Amt har i løbet af 2005 fået registreret alle broer langs Lindenborg Å. Vor forening kan dog bryste os af, at der kun blev anmærket ganske få ubetydelige fejl, som skal rettes. Michael håber, at der i 2006 sker noget mht. grødeskæring, eftersom vi har hørt, at amtet godt selv kan se, at deres grødeskæringsforsøg ikke fungerer i praksis.
– 2005 blev året hvor Støvring Lystfiskeriforening igen blev en aktiv del af SSL (Sammenslutningen af sports- og lystfiskeriforeninger ved Lindenborg Å). SSL er foreningens talerør til amtet og politikerne, når fx åen flyder over pga. uhensigtsmæssig grødeskæring. Michael retter en tak til SSL, som også fandt tid og hænder til at lavet gydepladser.
– I efteråret valgte bestyrelsen at opsige Skov og Naturstyrelsens fiskevand fra og med i år. Den primære årsag er desværre penge. Skov og Naturstyrelsen sætter selv deres pris uden forhandlingsmuligheder. Det betød, at dette øvre fiskevand dels var det dyreste stykke vand vi havde, samtidig med det år for år blev dårligere på flere måder. Frem for alt er det ufremkommeligt og havørrederne kommer efterhånden heller ikke så langt op i åsystemet, hvilket er lidt underligt. Vi ser på nyt vand i øjeblikket og i et af de kommende numre af Plukfisken, vil I forhåbentlig kunne læse, at vi har fået nyt vand.
– Michael lufter tankerne omkring den kommende storkommune, og de følger det kan føre med sig.
– Kasserer Michael Pejtersen trak sig fra posten i november, og derfor har bestyrelsen fået ansvar for at følge regnskabet til dørs. Bestyrelsen har i 2005 vendt den nedadgående økonomi til et plus.

Spørgsmål:
• Ebbe Hansen spørger efter hvordan bestyrelsen forholder sig til, at andre foreninger måske vil leje stykket af Skov og Naturstyrelsen.
• Michael Amstrup svarede, at SLF har forkøbsret i forhold til SSL. Om andre foreninger uden for SSL kunne finde på at leje vandet, det kan vi ikke ændre på. Dog skal man huske på, at stykket stadigvæk ikke er fiskbart i sæsonen.
• Ole Engen spørger til de planer Amtet har med den øvre del af åen og området omkring.
• Michael Amstrup svarede, der rigtig nok er planer om at ændre åløbet, men han mener ikke, at det ændrer på noget. Området vil stadig blive oversvømmet, og på sigt gror området til i siv og krat ligesom nu.
• Ebbe Hansen forklarer hvordan åløbet skal komme til at sno sig. Mens han var formand i SLF var han med til møder omkring projektet. Det var meningen, at der skulle laves handicapfiskepladser, hvilket har været årsagen til at både den tidligere og nuværende bestyrelse har holdt fast i fiskevandet. Ebbe har dog fået det indtryk at handicappladserne nok ikke bliver til noget, fordi alt tyder på, at området skal være "naturligt", dvs. henlagt til naturens luner uden menneskelig indblanding.
• Niels Otto tilføjer, at projektet sandsynligvis er på trapperne, eftersom SLF har mistet to stykker vand pga. ekspropriering. I sommer var Niels Otto på firmakanontur fra Nybro og ned over det opsagte stykke fiskevand. Hans oplevelse af vandet var meget nedslående, fordi det var total tilgroet af vandplanter.
• Jørgen W. Andersen og Per Sharp (Formand i SSL) har også været på en observerende kanontur fra Nybro. Formålet var at måle åens bredde for at tjekke om regulativet var overholdt, og det var det kun lige akkurat. Jørgen tilslutter sig Niels Ottos opfattelse af hvordan åen ser ud på øvre del. De så ingen ringende fisk ned til Hålsbro, men efter Hålsbro begyndte de at kunne se fisk. Jørgen er også af den opfattelse, at der bliver slået mere grøde i år.

Formandsberetningen blev godkendt.

3 Regnskabet
Ebbe konstaterer, at kassereren ikke kan fremlægge regnskabet, da SLF ikke har en kasserer. Regnskabet bliver delt rundt.

Formand, Michael Amstrup, gennemgår regnskabet. Han fremhæver at bestyrelsen ikke er kontingentfri længere, men betaler for DSF, så vi hverken er en indtægt eller en udgift for foreningen. Vi har haft lidt færre medlemmer, men flere juniorer som udløser et aktivitetstilskud fra Støvring Kommune. Kontingentet til SSL bliver fra 2006 halveret. Jf. balancen kan generalforsamlingen konstatere at regnskabet ikke stemmer. Under revisionen fandt Ebbe Hansen og Georg Hansen en del fejl af forskellig art. Først rettede Niels Larsen nogle af fejlene, men det var ikke nok. Michael og Niels har derfor gennemgået regnskabet igen, men stadig uden at finde fejlen. Der er tale om en difference på 680 kr. i plus. Michael fortæller, at generalforsamlingen kan give en betinget godkendelse eller der kan kræves en ny generalforsamling.

• Ebbe Hansen tager ordet (red.: Ebbe er en af SLF to revisorer). Han synes, at det er ærgerligt, at den aftådte kasserer fralægger sig regnskabet så sendt i forløbet, hvilket bl.a. kan gøre det svært at finde fejlen. Han foreslår, at bestyrelsen gennemgår regnskabet og derefter går til revisorerne igen.
• Erik Busk mener ikke, det giver mening at bestyrelsen bruger en masse tid på et så lille beløb, som ovenikøbet er i plus.
• Ebbe Hansen fremhæver at bestyrelsen/kassereren bør bruge revisorerne noget mere i løbet af året, for at undgå disse fejl, der kan være op til et helt år gammel.

En enig generalforsamling giver en betinget godkendelse af regnskabet.

4 Indsendt forslag
Der var ingen indsendte forslag. Vi springer frem til pokaloverrækning som normalt hører under punktet eventuelt. Se resultatet og billederne her. Bestyrelsesmedlem Jan Pedersen trak lod blandt de indsendte fangstrapporter om to flasker rødvin. Vinderne blev Peter Hjorth Jensen og Per Iversen.

5 Valg til bestyrelsen
På valg var Michael Amstrup, formand, Arne Jørgensen, Thomas Førby, Niels Otto Andersen. Alle fire ønskede genvalg og de blev alle valgt. Som annonceret på forhånd i Plukfisken ville vor kasserer trække sig fra posten midt i sin periode af personlige årsager. Som ny kasserer foreslog bestyrelen Niels Buus, og han blev valgt for et år.
Suppleanten til bestyrelsen, Henrik Birnbaum, var også på valg, og han blev genvalgt.

6. Valg af revisor
Georg Hansen var på valg i år og modtog genvalg for en ny periode på to år.

7. Kontingent
Michael Amstrup fortalte, at bestyrelsen ønskede, at kontingent og indskud forbliver uændret, og alle stemte for forslaget.

8. Eventuelt
– Ole Engen stiller spørgsmål ved om dagkort prisen snart bør stige.
– Bestyrelsen tror ikke, at det p.t. er en god idé. Dog vil bestyrelsen ikke afvise, at det kan komme på tale, hvis salget stiger.
– Jørgen W. Andersen fortalte om resultatet af SSL's restaurering af to bække i 2004. Midt på sommeren 2005 blev der el-fisket i en af bækkene for at tælle yngel. Efter kun få meter stoppede man dog, fordi der var 614 stk. yngel pr. hundrede m, hvilket er ekstremt flot.
– Der var en debat omkring, hvorfor der har været så lidt ilt i åen. Gravlev Sø fik meget dårlig omtale, fordi det iltfattige vand løber direkte ud i åen.

Ebbe Hansen takkede for go' ro og orden og gav ordet til formanden, som blot manglede at takke for en god generalforsamling.
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Senior fluebinding? (fra Plukfisken nr. 1 2006 side 6)
Tekst af Niels Larsen - bestyrelsesmedlem

Hvorfor ingen seniorfluebinding?
Det spørgsmål stiller nogle seniormedlemmer måske sig selv, og her er svaret.

Juniorafdelingen har typisk fluebinding som omdrejningspunkt. Groft sagt "ingen fluebinding, ingen juniorer." Derfor holder vi fast ved juniorfluebinding. Da det vil være mig der skulle stå for både junior- og seniorfluebinding, med stor hjælp fra bestyrelsen naturligvis, så bliver ugerne pludselig meget korte. Der er en del forberedelse og indkøb i forbindelse med disse aftner. Så er det jo nærlæggende at foreslå, at alle bare er samlet ligesom i "gamle dage", da jeg selv gik til fluebinding. Dengang gik det som smurt. Jeg frygter, at der kommer til at sidde tre seniorer og ti juniorer, hvilket ikke fungerer i længden. Så er der lige det absolut sidste argument. Da jeg begyndte at undervise i fluebinding, var det for seniorer, men år for år faldt interessen, og til sidst var vi pinligt få i lokalet.

Når jeg overhovedet skriver dette, er det af to årsager. Det er dels en opfordring til, at I måske selv finder sammen og starter noget fluebinding hos hinanden. Det er vi nogle stykker, der har gjort i et par måneder. Den anden grund er, at jeg gerne vil høre fra jer seniorer, om I overhovedet ønsker at gå til fluebinding.
Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Mörrum i maj (fra Plukfisken nr. 4 2005 side 18)
Tekst af Peter Stolze - SLF-medlem

Igen i år gik turen til Mörrumsåen i Blekinge, hvor jeg havde været heldig at få 4 dagskort i den sidste halvdel af maj. Som et par gange tidligere foregik rejsen med Kustpilen, som et par gange i timen passerer på jernbane-broen mellem pool 4 og pool 5. At rejse med tog er behageligt, og der er god tid til at sidde og fundere over hvilke oplevelser de kommende dage vil byde på. Fra København tager turen ikke mere end et par timer, og gåturen fra stationen til lejrpladsen ved Forshaga kan gøres på omkring 10 minutter, selvom man bærer på en stor rygsæk lastet med telt og masser af laksegrej. Den store bagdel er selvfølgelig, at man skal transportere sig langs åen på gåben, men det kan faktisk lade sig gøre at fiske på denne måde i Mörrum, selvom man unægteligt får tilbagelagt nogle kilometer i løbet af en dag.

Da teltet er blevet slået op går jeg mod Laxens hus for at hente mine fiskekort og spise aftensmad på Laxerian. På vejen passerer jeg pool 4 og ser her en meget stor blanklaks ligge i græsset, og det er jo altid noget der skærper optimismen selvom netop denne fisk jo selvfølgelig allerede er blevet fanget. Jeg fik en snak med fangeren Lars Järvesjö, da jeg lavede nogle billeder til ham ved indvejningen. Laksen vejede 17,42 kg og viste sig senere at blive årets største fluefangede laks, kun overgået med godt 100 gram af en sen september-fisk fra pool 2. Fisken blev fanget ud for pæretræet, hvilket er en klassisk plads netop i pool 4, selvom der kan træffes fisk i hele poolen. Det hele endte med, at jeg selvfølgelig fik listet et par fluer fra ham. Det var Uldsokker i forskellige variationer og bundet på nogle i mine øjne ganske drabelig treblekroge. Det var dog lidt vanskeligt at argumentere for, når manden netop havde landet en pragtlaks, der var en god bid større end hvad jeg indtil nu har formået at fange.

Næste morgen gik det løs. Jeg skulle starte på nordstrækket, og klokken 5 var jeg klar i pool 17, som jeg til min store fornøjelse var alene om indtil klokken 7. Det er efterhånden en sjældenhed, at man kan fiske alene i de pools, der erfaringsmæssigt giver de bedste fangster. Hvert år laves der samlede opgørelser over fangsterne fra de forskellige pools, og det er selvfølgelig med til at øge presset på de bedste stykker yderligere. Mange af mine fiskekammerater har valgt Mörrum fra på grund af fisketrykket, og specielt i maj måned er der mange fiskere langs åen, så hvis man kun har det godt, når fluen er i vandet i de kendte blankpools, da vil man helt sikkert få mange frustrationer langs åens bredder. På sydstrækket er de mest besøgte fluepools 1, 4, 12 og 15, og på nordstrækket er det 17, 27, 30 og 32, der må tage for. Ind imellem disse pools er der imidlertid mange fine stræk, så der er bestemt stadigvæk mange muligheder for at fiske, men den store ro og ensomhed skal man dog ikke forvente.

Selv kan jeg godt lide at fiske ved Hönebygget, pool 28 og 29, hvor fiskepresset ofte er lavt. På billedet er jeg kravlet ind under træerne i pool 29, hvor der er god fart på vandet ned imod de gamle laksefælder. Her kan dækkes flere pladser med ganske korte kast. En anden strækning med mange og lidt anderledes udfordringer er det hurtige vand ved Forshaga, pool 8, 9, 10 og 11. Her dækkes et væld af standpladser igen med forholdsvist korte kast, og det er med til at give fiskeriet en meget høj intensitet. Hvordan det kan lade sig gøre at lande en storlaks i disse omgivelser er jeg i skrivende stund ikke helt sikker på, men det er gjort gentagne gange.

I Hans Lidmans bog fra 1962, Lax i Mörrum, er det beskrevet hvordan det organiserede sportsfiskeri langs åen startede i begyndelsen af 1940’erne. Indtil da blev sportsfiskeri efter åens laks og havørreder anset for umuligt. En opfattelse, der iøvrigt ikke ligger meget langt væk, når man har gået et par dage langs strømmene og set den ene laks efter den anden forcere blanknakkerne eller forsvare en særligt god standplads, uden at ens egen flue af den grund er blevet forstyrret i sit drev over åen. Lidmans bog er også morsom at bladre i på grund af de gamle fotos, og selv et gammelt skur ved siden af pool 3 kan vise sig at gemme på en historie, der er værd at kende til.

De seneste sæsoner i Mörrum har fangstmæssigt været ganske svingende. Men resultatet over en hel sæson skal ses i relation til, at der kan være lange perioder med meget højt og koldt vand eller perioder med meget lavt og varmt vand, hvor der stort set ikke fanges noget. I perioder kan fiskeriet dog blomstre op, og selv den dårligste sæson kan for den enkelte fisker byde på store oplevelser. Kunsten er naturligvis at være ved åen i disse perioder, men til majfiskeriet skal fiskekort oftest bestilles måneder i forvejen, og derfor kan man ikke planlægge dette. Når man nærstuderer fangstlisterne er det dog ganske ofte, at man støder på de samme navne flere gange, og det understreger at Mörrum er et vanskeligt laksevand, som man ikke lærer at kende på en tur eller to.

Sæsonen 2005 i Mörrum er forlængst afsluttet, og årets samlede fangst kan ikke karakteriseres som andet end lidt skuffende. Majfiskeriet gav totalt 76 laks, mod henholdsvis 161, 54 og 233 i de tre foregående år (2004, 2003 og 2002). Hele sæsonen gav totalt 250 laks mod 328, 261 og 509 i de samme tre år. Det lidt dårlige resultat til trods vil jeg alligevel være at finde ved åen næste år i maj måned. Som sagt er Mörrum et vanskeligt vand at læse, og chancerne for fisk er ikke ligeligt fordelt, men jo mere man kommer langs åen, jo flere af dens mange hemmeligheder vil man blive betroet.
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Åens dag 2005 (fra Plukfisken nr. 3 2005 side 16)
Tekst af Jan Pedersen, Niels Otto Andersen & Niels Larsen - bestyrelsesmedlemmer

29. maj 2005: Åens dag blev en succes i år. Der var fremmødt 13 mand stærk og der var nydeligt vejr. Vi startede sædvanen tro med morgenmad og en lille en til halsen oppe hos Bent. Der blev delt arbejdsopgaver ud til 3 hold, som skulle deles på Kirke/Industristykket, Fengers Styk og Skoven. De i forvejen tilrettelagte opgaver blev løst og et par enkelte andre idéer blev også udført.

Kirke- & Industristykket
Jan: "På Kirkestykket og Industrien blev der taget hul på slåning af stier og en enkelt bro blev afkortet, da den rakte for langt ud i åen efter amtets nye regler. En ny sti blev lavet inde mellem jernbanebroerne, så der nu er mere fremkommeligt at færdes. Et par medlemmer tog et utroligt godt initiativ og jævnede den sti, som er lige nedstrøms den lille jernbanebro, som ses på fotoet herunder. Nu kan man roligt gå der, uden at man skrider ud i åen. På Industrien blev der slået tråd på de første af broerne, og der blev beskåret enkelte træer."

Fengers Styk
Niels: "På Fengers Styk var der to primære opgaver. Der skulle trådnet på broerne og stierne slås. Vi var tre mand på opgaven. Thomas Førby tog frivilligt den lille buskrydder og gik straks i kamp mod græstotter og siv. Desværre for Thomas passede buskrydderen ikke til hans anatomi, da maskinen er kortskaftet og Thomas langbenet. Mens Thomas svedte bag høre-værnet var Claus Sørensen og jeg i fuld gang med at slå trådnet på samtlige broer. Der var også lidt savearbejde undervejs. Imens trådnettene blev sømmet fast, fik vi lidt uventet en bænk leveret oppe ved vejen. Den skulle slæbes ned til åen, og hold da k... den var tung!

Vi har ved flere lejligheder talt om, at et eller flere medlemmer skulle tildeles et stykke fiskevand, som de skulle have ansvaret for. Det er meget naturligt, at jeg påtager mig opgaven at holde orden ved Fengers Styk, og det vil jeg hermed gøre."

Skoven
Niels Otto: "I år var arbejdet ved åen udelukkende renovering af broer og vedligeholdelse af stier, idet der i begyndelsen af året kom nye bestemmelser fra amtet angående etablering af nye broer. Hvis foreningen for eftertiden vil lave flere broer, skal vi søge om tilladelse.
Nå, men vi var seks mand, der tog i skoven for at arbejde, heraf var de to juniorer, og vi fik skiftet brædder og slået trådnet på næsten alle broerne – jeg havde ikke fået klippet trådnet nok. Der var også en bro, der skulle gøres kortere ifølge de nye bestemmelser fra amtet. Vi havde fået to afgrenede gran-stammer á 3 meter af vor lodsejerrepræsentant Preben Pedersen. Da vi bankede den første rafte i langs broen forsvandt den simpelthen ned under vandet, så vi måtte opgive arbejdet til senere.

Da vi var færdige, var der tid til pølser, øl og sodavand, som vi indtog oppe hos Arne Jørgensen. Tak til hans bedre halvdel (kone) for at varme brød og pølser"

Jan: "Som afslutning kan vi konkludere, at vi håber, at næste års Ådag kan blive en lige så stor succes. Det er jo dejligt, når der er ordentlige forhold ved vores fiskevand."
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Min første kildeørred (fra Plukfisken nr. 3 2005 side 12)
Tekst af Ernst Smed - SLF-meldem

4. juli 2005: Tirsdag aften hentede jeg Niels i Øster Hornum. Vi havde aftalt, at jeg skulle hente ham, så vi kunne være nede ved åen kl. 20.30. Da vi ankom til åen skulle vi rig-ge vort udstyr til – Niels med flue og jeg med spinner. Mens Niels fik sig en kop kaffe, snakkede vi om, hvad der er bedst af fluer eller spinner. Efter kaffen fiskede vi det bedste vi havde lært. Niels svang sin fluestang, men uden held. Lidt heldigere var jeg med min hjemmelavet spinner. Efter knap en times tid fik jeg hug af en kildeørred på 38,5 cm. Da klokken nærmede sig midnat slutte vi vort fiskeri, men da havde fluer og myg også givet os en masse små buler i panden.
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]




Skalletur til Hornum Sø (fra Plukfisken nr. 3 2005 side 9)
Tekst af Thomas Førby - bestyrelsesmedlem

21. juli 2005: En aften i juli var "medefisker syndikatet", taget på skalletur til Hornum Sø. Anledningen var det gode vejr, og det faktum at vi begge havde ferie.

Vel ankommet til søen, ved 20-tiden, fik vi rigget vort grej til. Niels, som havde taget initiativ til turen, blev meget hurtigt træt af det, og fandt spinnestang og jigs frem. 4 kast 4 fisk! Jeg var tro mod aftenens koncept, og fiskede derfor videre med mit flåd. Da aftenen var omme ved 22.30-tiden, havde Niels fanget 10 aborrer op til 28 cm. Jeg selv havde fanget 4 skaller mellem 26 og 32 cm. En alt i alt vellykket tur, som lover mulighed for endnu større skaller i Hornum Sø.

Ta' ud og prøv skallefiskeriet, for det kan være meget underholdende, hvis man tilpasser grejet til det valgte fiskeri. En let spinne- eller matchstang, et lille hjul med noget 0,16–0,20 line, et flåd, lidt bly, en håndfuld majs og nogle kroge str. 10. Det er grej, som næsten alle kan finde hjemme i skabet.
[Tilbage til indholdsfortegnelsen]